Optagelse på Den Demokratiske Skole

Alle børn og unge mennesker kan søge om optagelse

Skolen kan tage imod ansøgere, der er i stand til at deltage fuldt og helt og på eget ansvar på skolen. Ansøgere der forstår skolens grundlag om selvledelse og eget initiativ. Alle der vil søge optagelse på skolen skal først tilbringe en uge som besøgende på skolen. Det giver grundlag for at skolen, barnet og barnets familie kan tage stilling til optagelse. Ansøgerne skal være fyldt 5 år senest 1. oktober det år han/hun starter. Den Demokratiske Skole fungerer under reglerne om hjemmeundervisning, som hører under friskoleloven.

Det miljø, med frihed, tillid og ansvar som Den Demokratiske Skole kan tilbyde, bliver opsøgt af en meget bred gruppe af mennesker. Nogle børn rejser meget langt for at gå på Den Demokratiske Skole. Børnene og deres familier repræsenterer hele bredden i vores samfund, det de har til fælles er deres engagement i den uddannelse Den Demokratiske Skole tilbyder.

Den Demokratiske Skole ⎜ Vestergade 14-16, 4130 Viby Sj. ⎜ tlf. 41 41 57 36 ⎜ demoskole@gmail.com