Profil

Den Demokratiske Skole er en Sudbury skole

Uanset alder kan børn og unge mennesker på Den Demokratiske Skole selv bestemme hvad de vil lave og med hvem de vil lave det.

Alle mennesker er nysgerrige fra fødslen. Mennesker lærer bedst når det sker fordi de selv vil lære noget bestemt. Alle mennesker er kreative hvis de får lov at udvikle deres egne talenter. Aldersintegrering er en kilde til vækst for alle og frihed er fuldstændig afgørende hvis man vil udvikle et personligt ansvar.

I praksis betyder det at skolen tilbyder et miljø hvor alle bliver respekteret som selvstændige mennesker, bliver vist tillid og bliver behandlet som ansvarlige mennesker. Et sted hvor børn og unge mennesker selv skaber de aktiviteter og miljøer som de vil have. Et lille samfund hvor børn og unge mennesker bliver udsat for livet i alt dets kompleksitet inden for rammerne af et direkte demokrati.

Ved at være ansvarlig for sig selv og for skolens drift opnås de nødvendige færdigheder og kompetencer man skal bruge for at opnå sine mål.

"Den Demokratiske Skole er et sted hvor man for lov at være den man vil være. Et sted hvor man har frihed til at forme sin egen fremtid."
- Freja B. P.

Den Demokratiske Skole ⎜ Vestergade 14-16, 4130 Viby Sj. ⎜ tlf. 41 41 57 36 ⎜ demoskole@gmail.com