Ansvar for eget liv

Den Demokratiske Skole er et sted hvor børn og unge mennesker selv tilrettelægger deres dag. De beslutter selv hvad de vil bruge deres tid på og med hvem de vil bruge den.

skole

Denne frihed til at bestemme over sin egen tid er en absolut central del af skolens hverdag. Skolen er bygget op omkring nogle simple præmisser:

At alle mennesker er født nysgerrige. Den mest effektive og fremtidssikrede læring finder sted når de studerende selv har taget initiativet og selv har beslutte hvor det skal føre hen.
At alle mennesker er kreative når de får lov til at udvikle deres unikke talenter.
At aldersintegrering skaber udvikling for alle individer i en gruppe. Friheden til at bestemme over sin egen tid er essentiel for den enkelte, og er fundamental når det handler om udviklingen af personligt ansvar.

Dette betyder i praksis at de studerende selv skaber de aktiviteter de gerne vil, enten på egen hånd eller sammen med andre. De ansatte og skolens faciliteter står til rådighed når nogen ønsker det. Det kan f.eks. være johannesbrødkernemel gluten, til f.eks. hjemkunstskab.

Skolen tilbyder et miljø hvor man bliver nødt til at tænke selv, tage beslutninger og tage hensyn til andre. Børn og unge mennesker bliver på Den Demokratiske Skole behandlet som ansvarlige individer og det forventes at alle på skolen handler ansvarsfuldt. Alt dette sker inden for rammerne af et demokratisk system.

Lad din drøm gå i opfyldelse ved at købe en computer på afbetaling

Computeren har fået en stor betydning for danskerne, da den flittigt bliver brugt på arbejdet og i skolen. På arbejdet bruger man internettet samt specielle programmer til at få arbejdet til at gå op i en større enhed. I skolen er meget undervisning blevet digitaliseret, og alle afleveringer skal afleveres elektronisk. Der findes mange forskellige computere på markedet, som kan dække de basale computerbehov. Nogen vægter computerens design højt, og er dermed villig til at give noget mere for den. Det er muligt, at man kan købe computer på afbetaling, hvis man ikke har pengene til den med det samme.

Køb af ny computer:

Det kan være svært at finde ud af, hvilken slags computer, som man skal købe. Det er vigtigt, at man fra start af ved, hvad ens behov er. Hvis computeren bare skal kunne fungere med internet og basale programmer, så behøves man ikke at investere i en dyr computer. Hvis man har planer om at bruge en computer både til arbejde og hjemmebrug, så kan det godt betle sig, at give nogle flere penge for den. Man skal også passe på med, hvor lidt man giver for en computer. Typisk hænger det sådan sammen, at hvis du giver en rimelig pris for en computer, så har den også en længere holdbarhed. Det er vigtigt, at man køber en computer i god kvalitet, hvis den gerne skal kunne holde i mange år. Uanset om du køber en MacBook, Lenovo, Acer eller HP, så er det muligt at kunne afbetale den. Hvis man ikke har pengene nu og her, så kan man afbetale over et bestemt antal måneder. Man kan selv være med til at bestemme hvor mange måneder, som lånet skal tages over. På denne måde har man lidt indflydelse på, hvor mange penge der skal ligges om måneden, så der stadig er råd til de andre månedlige udgifter. I takt med at internettet er kommet til, så har man også mulighed for at kunne optage et afbetalingslån online. Der findes mange forskellige slags låneudbydere, så man kan roligt sammenligne deres lånebetingelser, så man ved, hvem man skal gøre brug af.

Er det en god ide med afbetaling?

Hvis man har en god økonomi og har brug for en ny computer, så er det en god løsning, at man kan købe en computer på afbetaling. Man ved i forvejen hvor mange penge man har tilbage til resten af måneden og kan dermed nemt overskue, om man har råd til at kunne betale en mindre sum af gangen. Hvis man har en dårlig økonomi, så bør man tænke sig om, inden man siger ja til et afbetalingslån. Dette skyldes, at man i forvejen ikke har pengene til, at kunne afbetale med et bestemt beløb om måneden. Man skal være klar over, hvad der kan ske, hvis man indgår en låneaftale, men ikke kan betale pengene tilbage. Typisk vil der ske det, at man får nogle rykkere hvorefter man ender i inkasso. Det anbefales, at man undersøger en del omkring afbetaling og lånebetingelser, inden man kaster sig ud i et afbetalingslån.

 

En Fantastisk Elevstil om Julen

Vi har besluttet os for at ligge denne elevstil op, fordi den passer så godt til årstiden lige nu. (jul). Den er rigtig god, og jeg håber at I også vil synes den er så god, som vi her på redaktionen synes. Vi har forresten i anledningen af dette oplæg også fremskaffet en bonuskode til LeoVegas, som giver free spins i 2017.

Hvad er påsken uden de vidunderlige liljer? Hvad er sommeren uden sol? Hvad er efteråret uden meterhøje bladbunker? Ja. Vinteren med dens sne er noget helt særligt. I nogle lande finder man kun 2 årstider på kalenderen, og det er der, hvor vi husker tilbage på, hvor dejligt det egentligt er med sneen. Sneen er mange ting. Den bruges af Disney til at skabe et lykkeligt og fantastisk univers. Alle børn ser frem til sne, sne fører jo til kreativiteten, men på samme tid er sne også en slags kraft, som er meget større end os selv. Håbet om at få snefri på en skoledag, er jo en fantastisk og livsbekræftende følelse. Det fantastiske ved børn, ligger i at de kun tænker i nuet. Hvorimod vi ældre, begynder at føle stress over de uendelig lange julereklamer, og ønskelistens vækkende tanker. Desværre går folk somme tider hen og bliver stresset af jul, de træder ind i et irritationsmoment. Men det er her hvor vi altid skal huske på, at julen er hjerternes tid.

Det specielle ved julen ligger i alle de forskellige synsvinkler som folk har på tingene. De små vil gerne ud og lege, men de voksne skal altid være gamle og halvkedelige.

Men først når sneen rigtigt har lagt sig, og nisserne kommer for dør, begynder jeg at ryge ind i julehumøret. Mit motto om julen lyder på: dårligt vejr, ser værre ud gennem et vindue. Det skal forstås som om, at det er vigtigt at komme ud og nyde naturen, i stedet for at blive inde og dovne. Når det første sne falder, kommer jeg altid til at tænke på, hvordan jeg oplevede sneen som mindre. Jeg husker kælken som var spændt for traktoren. Og så sad man der, og havde det super skægt, sammen med sine nære venner.

Følelsen af at komme hjem efter en hård skoledag, og det første der møder dig i døren, er et strejf af mors julebag. Det er vidunderligt. Søde brunkager, vaniljekranse og friskbagte pebernødder lige fra ovnen. Giver mig en varm og tryk følelse af, at det nu er jul.

Så går dagene derudaf, og julekalenderen står stadigvæk på sin plads. Noget jeg aldrig vil tænke positivt tilbage på er det ækle ”chokolade” som de kalder det. Der finder sin plads i den fine æske også kaldt en julekalender. Det smager mildest talt ækelt og hæsligt. Efter min mening er det lidt en forkert måde at tælle ned til jul på.

Når man føler sig lidt stor, og har taget modet til sig, bevæger man sig op på de stores territorium. Den frygtede sportsplads hvor kun ondt hersker. Inden man ved det, er man allerede lagt ned. Her er der ingen kære mor. Sneen smøres rundt som var man et franskbrød, ja. Ikke nok med det, er der også en der skal, sparke tonsvis af sne op i hovedet på en. Det fedeste ved at blive lavet om til smørbrød, er dog kammeraterne som kommer væltende hen mod en, og kalder dig en sej og standhaftig superhelt.

Så er der selvfølgelig også de kendte julefrokoster, hvor man mødes med bekendte. Det skuffende ligger dog i, at man altid ved hvilken mad man vil komme i møde. Det tungeste og fedeste mad i hele Danmarks historie. Risalamande som bare vælter i fløde. Sild og atter sild. Heriblandt 10 forskellige slags. Men alligevel ikke så forskellige, da de netop hvert eneste år dukker op på samme bord. Man skulle nærmest tro, at disse frokoster, var skabt for at blive fed. Men på en eller anden måde slipper man altid udenom vægtens onde tal.

Noget vi skal være ekstremt glade for her i Danmark, er at vores juletraditioner er totalt i top. Der er ikke noget værre end at holde jul i andre lande. I dette her eksempel: Frankrig. Her bryder solen sig ganske meget af at skinne som en vanvittig. Her er varmt året rundt, og her er ingen nisser at spotte. Det tætteste man kommer på jul dernede, er plastiske juletræer, med puddersukker på top.

Man må vel indrømme at vores traditioner meget omhandler at spise os fede, og have det hyggeligt med den ækle julesnaps, og hvad julen nu ellers byder på.

Vi må alle tilkendegive at det bedste vi ved om julen er gaverne, juletræet og familien. Alle familier i Danmark samles for at fejre Jesu fødsel, men det er desværre som om, han er ved at gå i glemmebogen. De mindre søskende, ved jo ikke engang hvem denne ”knægt” er nu til dags. Og jeg synes forældre burde sætte bedre fokus på at få bragt ham i rampelysets skær. Om julen boltrer man sig i det bedste, af det bedste. Heriblandt den saftige flæskesteg med de gyldenskinnende og knasende flæskesvær, som bare smager fuldstændig spektakulært! Nu tror man så, at det burde være rigeligt, men ikke nok med det, så kommer lækker andesteg, guldbrune kartofler og sidst men ikke mindst, træder en stor gryde frem på bordet. Ikke en livret blandt børn, men jeg er ellevilde med denne ret. Det er favoritten. Låget bliver løftet, og i dette drømme scenarie kunne man næsten dåne af tilfredsstillelse. En kompliceret duft af surhed, bitterhed og kål vælter ud gennem hele rummet, som en flodbølge. Og der ser man så kålen dækket af rød. Rødkål. Der går ikke længe, før man så sidder og strækker mave. Vi er typisk på grænsen til at leve i dette sekund. Og der går heller ikke længe inden en sjatten grød, med smuttede mandler nærmer sig bordet. ”Fandme nej!” Bliver der tænkt i dette splitsekund, hvor man overvejer om man skal hoppe op mod loftet, eller søge dækning under bordet. Den tykke grød bliver endelig presset ned, den bliver hverken smagt på eller nydt. Den skal bare køres ned. Mens et stift og desperat blik på gavebordet holdes. Denne kamp skal vindes. Det er kampen om, hvem der er mest mandlig. Mandlens ejermand skal udvælges! Det mest patetiske ved denne leg er, at en eller anden ”idiot” sidder og gemmer på mandlen, mens man kører den ene tunge ske ned, efter den anden. Nu er der kun en enkelt klat tilbage i skålen, og så ser man håbet nærme sig. Desværre har man spist denne grød forgæves, og man går glip af en lækker marcipangris, eller et skrabelod fra Lotto. Igen spændes maven frem under bordet, før var man måske mæt, men nu bliver man lidt i tvivl om man faktisk er i live. Pludselig lyder bjældeklang og anden lalleglad julemusik. Nu hvor det ikke kunne blive værre, skal man op og marchere om et grantræ. Efter et par julesange, er der ikke flere kræfter at hente i kroppen, dog er det nu heldet rammer. Gaver!

Fine indpakkede gaver iklædt skinnende gulvsnor og rensdyrs hoveder bliver åbnet. Det er altid dejligt at få noget, af andre. Og det er her hvor man føler sig glad og taknemmelig. For en fantastisk aften, har det da været i sidste ende.

Sneen begynder langsomt at smelte. Der går uger, måneder og til sidst skulle man tro al sne var væk, og at påsken nærmede sig. Utroligt nok ser man stadigvæk små bunker af sne, som er stablet sammen i hjørnerne. Det er så utroligt rart, når man passerer sådan en bunke. Nogle ville mene at det bare er noget sjattet og grimt sne, og at de var glad for at det endelig var draget bort. Men i mig vækker det gamle tanker og minder om, hvor fantastisk en jul jeg har oplevet.

En elevstil om skolen og dannelse

”Det er et godt fag, fordi det er alment dannende”. Jeg har ikke længere tal på, hvor mange gange jeg har fået dette svar kylet i ansigtet efter at have spurgt, hvorfor man har håndarbejde og tysk i folkeskolen. Almen dannelse… Jeg sidder tilbage med følelsen af at ”det er alment dannende”, er et svar som man kommer med, når man ikke kan forklare på anden vis, at et fag er relevant at have i skolen. Ordet har en positiv, men også en bred betydning, idet det kan siges om rigtig mange kunstskaber, ting og forløb. Næsten alle kunstskaber kan argumenteres for at være alment dannende. Jeg tænker, at det centrale ligger i, at prioritere de allermest dannende fag, som er mest relevante for skolegangen i det 21. århundrede. Og ved en sammenligning af håndarbejde, som er et døende, gammelt håndværk som de færreste bruger i dag, og computerteknologi, som ikke engang er på skemaet i dag, er jeg ikke i tvivl om at begge fag er alment dannende, men at computerteknologi, der er fremtiden, er langt mere dannende og relevant end håndarbejde, som jeg aldrig har rørt siden dengang jeg havde det i folkeskolen.

Ordet: ”dannelse” er også vigtigt at have en forståelse for, idet det er grundstenen for de kunstskaber, og den skolegang som folkeskolen og de gymnasiale uddannelser hviler på.

Men hvad er dannelse egentlig? ”Den Store Danske” definerer dannelse som: ”En betegnelse for dels en pædagogisk norm ved valg af indhold i opdragelse og undervisning, dels en social norm, der udpeger en bestemt adfærd, væremåde, opførsel og viden som dannet.” Noget som jeg synes er interessant ved ordet er, at forskellige individer kan have en forskellig ide om, hvad der er det mest dannende at undervise i, og hvad der er den bedste adfærd og opførsel. Forståelsen for hvad der er dannelse kan altså være forskellig fra lærer til lærer og forældre til forældre. Derfor er det praktisk, at der er blevet fastsat nogle rammer, dybdegående formålsparagraffer og love for hvordan dannelsesprocessen skal foregå i f.eks. folkeskolen. Men hvordan har folkeskolens syn på dannelse egentlig ændret sig i løbet af 70 år? Er der overhovedet forskel på folkeskolens dannelsessyn i 1937 og 2010? Og er formålsparagraffen for 2010 overhovedet tidssvarende?

Tekst 3b ”Lov om folkeskolen, 18. maj” fra 1937, er fra en anden tid under et andet paradigme. En tid hvor fysisk afstraffelse med bl.a. spanskrør stadigvæk var tilladt. Dette afspejles bl.a. ved, at teksten er en lov, og ikke en formålsparagraf som de kaldes i dag. Det, og at teksten nævner at: ”Folkeskolens Formaal er at (…) styrke deres karakter og give dem nyttige kunstskaber”, afspejler holdningen og ideen om, at børn blot er i skole for at blive fyldt med en masse viden. Denne holdning minder allermest om gæs, som bliver tvangsfodret med så meget mad som muligt, for at producere den lækreste foie gras. Jeg synes meget hellere at man burde lære om økonomi og lån så man kan finde ud af at låne op til 10.000 kroner her uden problemer.

I loven bliver der heller ikke lagt vægt på ”lysten til at lære mere”, og det sociale såsom at ”folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund”. Disse elementer eksisterer nemlig i folkeskolens formålsparagraf fra 2010.

Folkeskoleloven fra 1937 er tre gange så kort som formålsparagraffen fra 2010. Det resulterer i at loven er meget ukonkret idet den er kort, og fordi, at loven består af ord, som kan fortolkes på mange forskellige måder. Det ses bl.a. i eksemplet: ”Folkeskolens formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner”. Eksemplet er meget ukonkret, idet man kan fremme og udvikle børnenes anlæg og evner på mange forskellige måder. Den unge biologilærer Josefine, og den ældre dansklærer Ole, har højst sandsynligt meget forskellige ideer om, hvad der kan fremme og udvikle børns anlæg og evner. Jeg tænker at denne ukonkrethed har været upraktisk, og gjorde det svært at skabe folkeskoler landet over, som mindede om hinanden med de samme værdier?

I den gamle folkeskolelov bliver halvdelen af paragraffen brugt på at beskrive inddragelsen af den evangelisk-lutherske lære, som skal komme til udtryk gennem kristendomsundervisningen. HALVDELEN af paragraffen. Der nævnes ikke noget om andre religioner. Dette vidner om en tid, hvor man anså ”landets religion”: Kristendommen, som værende den rigtige religion, så derfor skulle der ikke spildes tid på at lære og opnå forståelse for andre religioner. Dette fanatiske kristendomssyn kan måske også forklare hvorfor religionsfaget stadigvæk i dag hedder: kristendom og ikke religion i folkeskolen?

Der ses fra 1937 til 2010 en udvikling af synet på folkeskolens dannelsesrolle, og hvordan dannelsen skal opnås. Nu hedder det en formålsparagraf og ikke en lov, hvilket vidner om, at man nu har mere fokus på, og forståelse for, at barnet er et individ, som har en lyst til at lære. Paragraffen er også meget længere, klarere og udspecificeret, hvilket giver mindre anledning til personlig fortolkning af de enkelte lærere, inspektører, institutioner osv., eftersom teksten er tre gange længere, og består af et sprogbrug, der er mere konkret.

I den nye formålsparagraf bliver der modsat den gamle lov ikke eksplicit nævnt ordet: ”kristendom”. Heller ikke religion bliver direkte nævnt, men lægger nok indirekte i ”rettigheder” og ”et samfund med frihed”. Denne manglende nævnelse af kristendommen og religion vidner højst sandsynligt om udviklingen af religionens betydning for det 21. århundrede. Som den tyske sociolog og religionskritiker Karl Marx nævnte det, er religion folkets opium. At religionen udvikles som trøst og som reaktion på uudholdelige livsvilkår i et samfund, som er præget af undertrykkelse. Dette kan måske forklare, hvorfor der er sket et fald af religionens vigtighed for dannelse ifølge folkeskolen. At man i 1930’erne levede i en mere barsk tid, hvor man brugte religion som trøst, men eftersom vi i det 21. århundrede lever under meget bedre forhold, og derfor ikke har lige så meget brug for religionen, kan det betyde at dens signifikans er ved at svinde ind?

Det forekommer mig ret pudsigt, at ingen af de to tekster eksplicit nævner ordet ”dannelse”, men det er jo klart eftersom de faktisk minder om den definition som ”Den Store Danske” giver. De to tekster fremlægger nemlig hver især, hvordan de mener folkeskolen skal disponere indhold, opdragelse og undervisning under skolegang.

Men er det dannelsessyn, som bliver fremlagt i formålsparagraffen for 2010 tidssvarende? Som tidligere nævnt, føler jeg at et fag såsom håndarbejde er dannende, men i meget mindre grad end f.eks. et fag som computerteknologi. Det er vanvittigt at tænke på, at det er estimeret at 65% af alle de børn, som starter i folkeskole i dag, kommer til at have et job, som ikke eksisterer endnu, ifølge ”World Economic Forum”. Dette vidner om, at vi skal tilpasse undervisningen og dannelsen så den er fremtidssigtet, og ikke dvæler i de gamle, døende håndværk. Men er det ikke forfærdeligt, at vi lader de gamle håndværk gå tabt og bliver erstattet af de nye? Tjoh, men det er også forfærdeligt, hvis vi er blinde for fremtiden. At et håndværk er ved at uddø skyldes jo en naturlig selektion, så måske man skal lade det gå tabt? Hvis man i fremtiden gerne vil tage et gammelt håndværk op igen, kan man læse om det, og lære det igen. At et håndværk dør betyder ikke, at man ikke kan genoplive det igen. DR Nyheder har også skrevet artiklen ”Folkeskoler bagud med it-undervisning” i 2010, som er baseret på stemmer fra voksne forældre. Mange af dem mener, at folkeskolerne er bagud med it-undervisningen, ”og hele 63% opfatter skolernes it-udstyr som utidssvarende og utilstrækkeligt”. Men er IT-undervisning og ordentligt udstyr virkelig vigtigt for en så stor ting som dannelse?

Alt i alt er dannelse et bredt ord, som kan forstås på forskellige måder, men ordet må siges at gå hånd i hånd med folkeskolen. De love og formålsparagraffer for skolegangen i 1937 og skolegangen i 2010 vidner om en udvikling af synet på hvordan folkeskolen skal give børn almen dannelse. Men så stopper den også der, fordi hvad er vigtigst for almen dannelse? Er der nogle fag og tilgange som er vigtigere end andre? Og er folkeskolens syn på dannelse overhovedet tidssvarende?